Saxofonist Thomas Edinger er født i 1976, uddannet på Rytmisk Musikkonservatorium, og har en alsidig musikalsk baggrund. Han begyndte i en alder af 13 år at spille saxofon og modtog allerede få år efter Bikubens Talentpris, mens han gik på Viborg Musikskole. Efter ophold på Vestbirk Højskole med musik som liniefag, læste han videre
på Rytmisk Musikkonservatorium og tog afgang som diplomuddannet musiker/lærer i 2003, hvor han blev ansat som lærer i 2005.
Sideløbende hermed har han været bandleader og komponist for
soul-funk orkesteret Stabone, komponeret til Melodi Grand Prix,
arbejdet som arrangør for bl.a. Susi Hyldgård, spillet livejobs med bl.a. Søren Sko, Søs Fenger, Andrew Strong, MC Einar og Ib Glindemanns Orkester og sessions med Ivan Pedersen, Ole Kibsgård m.fl.
|
Han spiller pt. med openjazzgruppen Guassora-Edinger STRØM og som freelancer i mange forskellige orkestre.
Han har medvirket i flere teater- og revyforestillinger samt div. shows og har komponeret og produceret musik til reklamefilm for bl.a. Merrild og Toms Chokolade.
Thomas Edinger spiller live på:
Alt, Sopran, Tenor og Barytonsaxofon.
Bb / A-Klarinet og Basklarinet.
Tværfløjte og Altfløjte.
Westernguitar
Percussion
Han spiller desuden både tangentinstrumenter, EWI samt bas.
|